Majsfrø 2025

Til kvægbrugere

Kvægbruger – majsvalg 2025

Valget af den rigtige majssort kræver et godt kendskab til såvel marken som de lokale klimaforhold, da det er vigtigt, der er så meget varme i marken hen over sæsonen, at den valgte sort med sikkerhed kan nå at blive høstklar senest primo oktober. Landsforsøgene giver et rimeligt godt indtryk af, hvordan de forskellige sorter klarer sig i de enkelte år og på forskellige lokaliteter. Vi synes, det er vigtigt at prøve nye spændende sorter af under egne forhold, men anbefaler, at hovedparten af arealet skal være sorter, hvor der er flere års resultater i de danske Landsforsøg, så avlen og dermed fodringen bliver så robust som muligt – også i ”udfordrende” år.

Hvis du ønsker at fodre med en høj andel af majsensilage, skal du vælge majssorter med en høj FK NDF, da 1% ekstra FK NDF i gennemsnit af mange danske og internationale forsøg har givet en merydelse på 0,25 kg EKM pr ko pr dag. Ønsker du en fodring baseret på et højt niveau af græs/græsensilage er der behov for at have øget fokus på majsens stivelsesudbytte. Animal Nutrition sorterne med den gule mærkat kombinerer høj FK NDF, højt stivelsesindhold og en høj grad af udbyttestabilitet.

For at hjælpe majsen bedst og hurtigst muligt i gang sælges nogle sorter kun med en Starcover Pro, da disse sikrer en hurtigere fremspiring og en kraftigere rodsætning end man kan opnå med en standardbejdsning. Den hurtige start har den positive sideeffekt, at majsen hurtigere når 6-blads stadiet, hvor råger, krager og måger normalt opgiver at hive majsen op for at æde frøene. Bejdsning af majsfrø med henblik på at begrænse fuglenes lyst til at æde de bejdsede majsfrø, sker med den velafprøvede Korit Pro. Erfaringer viser desværre at ingen af de tilgængelige bejdsninger på det danske marked sikrer en 100% løsning på problemet med fugle, der vil æde majsfrø, men Korit Pro er det, der virker bedst på nuværende tidspunkt.


Vælg de majssorter, der er bedst egnede til din bedrift

 De blå områder

Her er klimaet køligere og vækstsæsonen lidt kortere end landsgennemsnittet. Går du efter det sikre valg, bør du vælge blandt de majssorter, der findes i den blå kasse.

Det sikrer dig en tidligere høst, uden at du skal gå på kompromis med foderkvaliteten. De først nævnte sorter er de tidligste.

De røde områder

Her er klimaet lunere og vækstsæsonen lidt længere end landsgennemsnittet. Du kan derfor frit vælge mellem alle majssorter uden at gå på kompromis med foderkvaliteten. De sidst nævnte sorter i den røde kasse er de sildigste. Majssorter i den blå kasse er designet til en kortere vækstsæson og kan i de lune områder sås efter 1. slæt græs eller være høstklar til en tidlig høst i efteråret, så der evt. kan sås vinterafgrøder efterfølgende. Til gengæld vil sorterne i den røde kasse typisk give et lidt højere topudbytte end sorterne fra den blå kasse.

LG 31.208
LG 31.211
Majsmix 205
LG 31.205
LG 30.209
Ring til os, så hjælper vi dig

Har du spørgsmål omkring hvilke majssorter, der passer til dig?
Kontakt os på tlf 9992 0233 - så hjælper vi dig videre.

Landsforsøgene 2024

Vi har gjort det let og overskueligt for dig at se og sammenligne resultaterne fra dette års landsforsøg.

Se resultaterne her
Hvad betyder det rigtige valg for dig?

Dit valg af majssort er af afgørende betydning for, hvor høj mælkeydelse dine køer kan producere pr. hektar majs. Generelt vil tidlige sorter give en tidligere høst med en højere foderkvalitet, og et lidt lavere udbyttepotentiale, hvor sildige sorter øger muligheden for at opnå et højere udbytte, men med risikoen for at miste foderkvalitet, hvis man har valgt en sort, der er så sen, at den ikke når at blive helt høstklar inden midten af oktober.

Mindst 80% af de majsfrø du sår bør være velafprøvede og stabile sorter, der over flere år har vist sig at være klar til høst (32% tørstof) senest primo oktober. Når middeldøgn-temperaturen kommer under 10 grader er plantens forbrug af ”vedligeholdelsesfoder” nemlig højere end dens produktion, hvilket får majsplanten og dermed høstudbyttet til at ”tabe sig”. Desuden vil risikoen for strukturskader i marken øges støt, jo længere hen på efteråret man kommer.

De resterende 10-20% kan du bruge til at afprøve nye sorter, eller sorter, du finder spændende, selvom de måske teoretisk set ikke er et naturligt valg på din bedrift.

Det anbefales, at du vælger flere forskellige majssorter, da specielle forhold i et enkelt år kan svække selv den bedste majssort. Vækstvilkårene gennem de seneste år viser tydeligt, at specielle forhold jævnligt opstår, og en langvarig varm og tør sommer virker naturligvis anderledes på majssorterne end et fugtigt og koldt år. 2 sorter kan hurtigt bytte plads på udbytte og kvalitet afhængig af om en evt. tørke sætter ind 1 uge før eller senere i forhold til deres individuelle blomstringstidspunkt. Ved at vælge flere sorter spreder du din risiko og øger din sikkerhed for et stabilt udbytte og kvalitet.

Majsmix / sortsblanding af 3 majssorter med samme tidlighed er en forholdsvis ny, nem og populær måde at sprede sin risiko. Fordelene ved en majsmix er, at det giver en mere sikker etablering i foråret, en mere sikker bestøvning, en sundere afgrøde gennem vækstsæsonen, et mere ensartet udbytte og kvalitet til høst samt en mere stabil fodring af køerne hen over året. Majsmix er certificeret for ensartethed i kernestørrelse og -vægt, hvilket er med til at forebygge bøvl under såningen. Den øgede diversitet helt ned i hver enkelt række er med til at sikre et mere ensartet udbytte og kvalitet – hvert år.

Lidt populært kan man sige, at majsmix er majsens schweizerkniv.

Vores Majsmix 170 består af 1/3 Wizard, 1/3 Prospect og 1/3 Ambition og kombinerer dermed de bedste sorter i det tidlige segment på FK NDF, stivelsesudbytte, FE-udbytte, forårsudvikling, sundhed og stresstolerance.

Vores Majsmix 205 består af 1/3 LG 31.208, 1/3 LG 31.211 og 1/3 LG 31.205, hvilket er en kombination af de bedste sorter i det middeltidlige segment på både udbytte og foderkvalitet.

Majssorter hos LINDS

Majs er en afgrøde med stor forskel på sorternes egenskaber. Formålet med at forædle sig frem til en stor spredning i sorternes egenskaber er sket ud fra ønsket om at kunne dække mange forskellige individuelle ønsker og behov såsom sorternes tidlighed, udbytte, stivelse og FK NDF kombineret med bedriftens forudsætninger omkring bl.a. fodring samt jordbunds- og klimaforhold. Vi har derfor sammensat et bredt program af topsorter fra LG, så vi kan levere majsfrø i topkvalitet, til fodring af malkekøer, kviehoteller, kødkvæg, grise og biogasanlæg i hele Danmark.

Det er ikke kun majssorterne, men også en evt. bejdsning af majsfrøene, der skal tages stilling til. Konventionelle majsdyrkere kan vælge mellem 3 bejdsningstyper:

  • STANDARD: Bejdset mod spirehæmmende svampe
  • STARCOVER® PRO: Øget spirehastighed og rodvækst + standardbejdsning
  • KORIT® PRO: Fugleafvisende + standard + øget spirehastighed og rodvækst

Til økologer har vi økologisk dyrkede og godkendte frø.

Har du spørgsmål til eksperten?

Har du spørgsmål omkring hvilken majssort, der passer bedst til dit behov?

Vores ekspert er klar til at hjælpe dig.

Kontakt os på tlf 9992 0233 og spørg efter Bent.

  • Telefontider
  • Man-tor: 07:30 - 16:00
  • Fre: 07:30 - 14:00