Rengøring - kvæg
Grundig rengøring kræver sæbe og en effektiv sæbevask kan fjerne op til 90% af smitten. Sæbe skal opløse fedt- og proteinbelægninger, så de let kan fjernes med højtryksrenseren og efterlade overfladen helt ren. Sæben er også af afgørende betydning, hvis der skal opnås fuld effekt af den efterfølgende desinfektion, da ingen desinfektionsmidler virker på smudsige overflader.
Korrekt brug af sæbe: Efter første grovvask udlægges sæben ved lavt tryk med skumlanse. Sæben skal virke 15-30 min (alt efter produkt) inden den spules fuldstændigt væk med højtryk. Sæben må ikke tørre ind, så pas på ikke at indsæbe for stort et areal af gangen.
Husk altid at bruge egnede værnemidler ved håndtering af vaske og desinfektionsmidler.